Partons prof-party
Vurdering
1.5
Spillested
Dato
25/08/2011
Sætliste
1. Walking on Sunshine
2. Baby I'm Burning
3. Jolene
4. Rocky Top
5. Dueling Banjos/Mule Skinner Blues
6. Help!
7. Shine
8. Stairway to Heaven
9. My Tennessee Mountain Home
10. Precious Memories
11. Coat of Many Colors
12. Smokey Mountain Memories
13. Son of a Preacher Man
14. Better Day
15. Together You and I
16. Holding Everything
17. Country Rap/He Will Take You Higher
18. He's Everything

(PAUSE)

19. White Limozeen
20. Country Is as Country Does
21. In the Meantime
22. The Sacrifice
23. Little Sparrow
24. River Deep – Mountain High
25. Here You Come Again
26. Islands in the Stream
27. 9 to 5
28. Two Doors Down
29. I Will Always Love You

Partons prof-party Partons prof-party

65-årige Dolly Parton beviste i udsolgte Forum, at hun stadig har humoren til at underholde sine fans i tusindtal. Rent musikalsk kneb det dog noget for den aldrende sangerinde.

Den efterhånden ikke helt unge Tennessee-tøs, Dolly Parton, har mange ting på CV’et; skuespiller, entertainer, filantrop, for at nævne et par stykker. Men de fleste kender hende utvivlsomt bedst som barmfager blondine samt selvfølgelig country-sangerinde og sangskriver.

Det var også i den egenskab, at hun for snart 44 år siden debuterede på plade, og siden har det nu 65-årige ikon sunget et hav af hits ind i countrygenrens evigt voksende sangskat – ’Jolene’, ’I Will Always Love You’, ’9 to 5’, hvis man skal opremse nogle af de største.

Man kan dog argumentere for, at entertaineren i Dolly Parton de seneste år har fyldt en del mere, end musikeren har det. I hvert fald er det til at overse de gode de gode sangen på hendes aktuelle album, ’Better Day’, som hun havde med i bagagen til aftenens udsolgte koncert i Forum.

Anekdoter, reklamer og musik

Parton bruger nemlig altid meget af sine optrædener på underholdende fortalte anekdoter – i Forum bestod de alt fra af indfølte beretninger om hendes fattige opvækst i den amerikanske syd over de unge års berømmelse til reklamer for hendes kommende Hollywood-film ’Joyful Noise’.

Og musikalsk bevægede hun sig på samme måde i sin glinsende rhinstenskjole og pailletter fra smukke a cappella-versioner af klassikere som ’My Tennessee Mountain Home’ og ’The Sparrow’ til gumpetung discountcountry i ’Together You and I’ og ’Holding Everything’.

I koncertens første del lykkedes det tilmed for Parton at få noget nyt og interessant ud af Beatles’ ’Help!’, mens man til gengæld godt kunne have været foruden hendes udvandede fortolkning af Led Zeppelins Stairway to Heaven.

Tryllebandt publikum

Det var med andre ord en blandet fornøjelse at sidde igennem de næsten 140 minutter, og når musikken spillede, var det ikke altid lige klart, om der blev gjort brug af playback. Især i ’Jolene’ lød Dollys stemme mistænkeligt anderledes, end den havde gjort resten af aftenen.

Det virkede heller ikke rasende realistisk, da hun med sine lange negle lirede en guitarsolo af i ’Country Is as Country Does’, eller da hun spillede på blokføjte eller saxofon, ”fordi hun følte sig ’saxy’”. Klaverspillet og hakkebrættet var der dog ingen tvivl om.

Ej heller var der om Dollys evne til at tryllebinde publikum. Så måtte man tage med, at man også fik et par opfordringer om at bede til Gud og gå i kirke i forbindelse med gospelsangene fra Partons førnævnte, kommende musicalagtige film (med Kris Kristofferson), som hun reklamerede ivrigt for.

Klimaks med hitparade

Men det var ikke desto mindre de ikke religiøst ladede anekdoter, der holdt showet oven vande frem til koncertens klimaks, hvor det siddende publikum fik lov at rejse sig til en hitparade bestående af blandt andet ’Here You Come Again’, ’Two Doors Down’ samt selvfølgelig ’9 to 5’ og ’I Will Always Love You’.

Så kunne man lige klare det meget professionelle og indstuderede party, som de fleste nok skulle sluge en del kameler for at kapere.

Men sådan er det med Dolly: Alt ved hende er eksorbitant – hendes udseende, såvel som hendes jokes, såvel som hendes koncerter.

Det var som at være i Las Vegas. På godt og ondt.